Hvad skriver man i dåbsinvitationer?

Du skal holde barnedåb, og skal have sent barnedåbs invitationer ud, men ved ikke hvad du skal skrive i invitationen. Så læs med her, og find en guide til dåbsinvitationen.

Det er vigtigt at du starter ud med at pointere hvad invitationen omhandler. Derefter indsætter navn på modtageren, og skriver en lille tekst om hvad invitationen går ud på og hvor begivenheden befinder sig. Tilføj endelig at du/i glæder jer til at se modtageren/ne af brevet. Slut af med at tilføje S.U. Nedenfor vil du se 2 forskellige eksempler på hvordan du kan skrive barnedåbs invitationer:

#1. eksempel hvis navnet vides på forhånd

Barnedåb for Ellen

Kære (modtagers navn/navne)

I inviteres til barnedåb søndag d. (her indsættes dato og måned) i X (den valgte) kirke kl. (vælg tidpunkt). Efter kirken inviteres i til frokost/middag/brunch i X (forsamlingshus, lokale, hjemme hos jer).

Vi håber at du/I har lyst til at komme og fejre vores lille pige.

De kærligste hilsner XX

S.U. senest d. (vælg seneste dato på tilbagemelding) til (skriv her forældres navn/tlf/mail).

#2. eksempel hvis navnet ikke vides på forhånd

Dåbsindbydelse

Kære (indsæt modtagers navn)

Vi vil gerne invitere jer til vores datters barnedåb d. (indsæt dag og måned).

Det finder sted i:

X Kirke

Kl. (indsæt tidspunkt)

Der vil efter dåben bliver serveret mad og drikke i (forsamlingshus, lokale, hjemme hos jer)

Vi glæder os til at se jer.

Kærlig hilsen XX

S.U. senest d. (vælg seneste dato på tilbagemelding) til (skriv her forældres navn/tlf/mail).

DIY barnedåbsinvitationer

Mange vælger selv at lave invitationerne for at gøre dem mere personlige. Der er mange måder man selv kan lave dem på, og det behøver hverken være svært eller koste mange penge. Dog skal du regne med at det nok kommer til at tage lidt tid, alt afhængigt hvor mange mennesker i bliver. En nem løsning kunne være at finde skabeloner på nettet som du kan printe og klistre på noget pap.

En anden mere kreativ løsning kunne være at printe et polaorid billede af dit barn som du klistrer på invitationen. Et sødt billede af en baby går altid lige ind i hjertet på folk. Nogle vælger også at bruge et fodaftryk af deres baby som forside på invitationerne. Der er altså mange muligheder og kreative ideer når det kommer til barnedåbs invitationer.

Bestil dåbsinvitationerne

Er du til den mindre kreative side, kan du også sagtens bestille fine dåbsinvitationer online. Selv om du bestiller invitationerne online, betyder det ikke at de ikke kan blive mindst lige så personlige. Du kan selv gå ind og vælge skabeloner, tilføje billeder m.v. Det eneste du undgår er, at bruge flere time på at klippe og klistre selv, hvilket godt kan undgåes når man har en lille nyfødt baby at tage sig af.

Takkekort

Efter dåben har fundet sted, anbefaler vi at du/i sender et takkekort ud til de gæster som var med til at fejre jeres lille baby. I et takkekort siger man tak for opmærksomheden og gaverne. Et takkekort et selvfølgelig mest personligt hvis det sendes ud som et rigtigt kort med posten. Dog vælger nogen at sende et takkekort over mail, da det hurtigt kan blive mange penge at sende med fysisk post.