Legetøjsidéer til nyfødte

Du er måske lige blevet tante, onkel, faster, moster eller bedsteforælder, og du skal nu finde en gave til den lille ny. Du har måske ikke lyst til at give den nyfødte tøj, da hans eller hendes forældre allerede har købt en masse eller går efter noget helt særligt. Måske vil du også hellere give noget, der kan bruges mere end en måneds tid, da du ved, de små vokser med lynets hast. Der er dog utallige andre gavemuligheder til børn, og nyfødte er ingen undtagelse. Hvis du er helt på bar bund, vil vi komme med nogle idéer, der måske kan være med til at inspirere dig.

Udvikling af sanser

Helt små babyer bruger ikke meget af deres tid på andet end at spise og sove. Når de bliver lidt ældre, begynder de dog at få øjnene op for verden omkring dem og begynder at udforske. Til dette bruger de alle deres sanser, der herved bliver udviklet. Det er vigtigt, at babyer får hjælp til at udvikle sig i den rigtige retning, da de ellers kan komme kognitivt og udviklingsmæssigt bagud. Man kan hjælpe babyer med at stimulere deres sanser på mange måder, og særligt forældre spiller en stor rolle heri. Du kan dog gøre dit bidrag ved at forære den nyfødte noget legetøj, som kan være med til at bidrage til både udvikling og sjov for den lille ny.

Find det rigtige legetøj til den lille baby

Der er mange muligheder på markedet i dag, når det kommer til legetøj til børn. Vil du gerne give den lille ny det helt rigtige legetøj, så bør du sikre dig, at legetøjet først og fremmest er egnet til små børn. Ofte er det markeret på legetøj, hvilken aldersgruppe legetøjet henvender sig til. Når du har sikret dig, at legetøjet er alderssvarende, kan du gå efter legetøj, der kan være med til at bidrage til babyens udvikling. Legetøj kan introducere babyer for forskellige lyde, teksturer, former og farver, der kan være med til at stimulere babyens synssans, følesans og høresans.

Spørg de professionelle til råds

Hvis du er i tvivl om, hvilket legetøj der er egnet til den lille ny, kan du forhøre dig hos en kompetent medarbejder i en børnebutik eller kigge på produkter hos autoriserede forhandlere på nettet, der ofte beskriver, hvilken aldersgruppe det forskellige legetøj er henvendt til. Legetøj til børn under 3 år har som hovedregel, at det ikke må indeholde små dele, som kan kvæle barnet, da det netop skal kunne holde til, at barnet både kaster med det, bider i det og sutter på det.

Tillykke med den nye titel og god gavejagt. Du finder helt sikkert den helt rigtige gave!